Næstved By

2 x fødselsdag hos “Alt Godt & Alt Godt Tapas” i Kirkestræde

Maria Post Jakobsen kan fejre 2 mærkedage søndag den 12. november.

 

For 10 år siden gik Maria Post Jakobsen rundt med lidt sommerfugle i maven, og masser af tanker og planer for sin nye butik “Alt Godt”

Af Birgitte Grejsen Møs.

– Jeg har, lige fra start været overbevist om at her er et marked for kvalitetsprodukter og de tanker har ikke været forgæves, fortæller Maria Post Jakobsen.

– Jeg vil ikke gøre som mange andre, og jeg har fulgt mottoet kvalitet fremfor kvantitet. Og med tiden er kunderne blevet mere og mere bevidste om hvad man putter i maven, mht. allergi og andre folkesygdomme. Det har til tider været en sej kamp, men jeg har valgt at stå fast i min overbevisning om at Næstved nok skal forstå mit koncept.

– I butikken har vi et stort udvalg af specialoste, charcuteri, tapas, kaffe, te, olier, chokolade, gavekurve og meget mere. Og da jeg er uddannet kok med stor kærlighed til lækkert mad, tog vi springet for 1. år siden, og åbnede “Alt Godt Tapas” i lejemålet ved siden af. På den måde kan vi tilbyde “mad to go” eller betjene kunderne som vælger at nyde lidt lækkert i restauranten.

Læs også: http://naestved.netavis.nu/godt-kirkestraede-udendoers-servering/

– Ingen tvivl om at Næstved ikke er den letteste by, at sælge kvalitetsprodukter. Og jeg oplever f.eks at kunderne undrer sig, når de bestiller en cola, at det har vi så ikke. Det kan de købe alle andre steder. Men vi har special limonade, og andre lækre drikkevare, og det falder som regel altid i god jord.

– Dagen bliver som sådan ikke markeret. Jeg fejrer min fødselsdag med at gøre en masse mennesker glade i Virum, hvor jeg skal levere mad til en barnedåb. Det gør mig glad, og det er netop det det drejer sig om.

Næstved Netavis ønsker Alt Godt & Alt Godt Tapas tillykke med fødselsdagene.

Alt godt & Alt Godt Tapas.
Kirkestræde 3 – 5.
4700 Næstved.

Kommentarer