Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dit indre liv med billioner af bakterier

Afholdes 23. oktober kl. 19:00 - 20:00

Næste naturvidenskabelige foredrag, som streames fra Aarhus Universitet, er om bakterier. Mennesket er en superorganisme, der består af ligeså mange bakterie- som menneskeceller.

Næstved Bibliotek og Borgersevice præsenterer foredraget den 23. oktober klokken 19 i samarbejde med Bio Næstved. Foredraget er gratis – men der skal bestilles billet på Bio Næstveds hjemmeside.
Mennesket er en superorganisme der består af ligeså mange bakterie- som menneskeceller. Hør hvordan de sundhedsfremmende bakteriearter former dig som menneske, styrer din modstandskraft og dit stofskifte. Og hvordan du får det bedste frem i dine bakterier.

Bakterierne spiller en afgørende rolle for vores modstandskraft mod infektioner. Og de regulerer dannelsen af flere hormoner og signalstoffer. Forsøg på dyr viser at nogle af bakteriernes signalstoffer påvirker hjernen. Også virkningen af forskellige former for medicin er afhængig af hvilke bakterier vi har i vores tarme.

I forelæsningen diskuteres hvorledes ubalancer i tarmbakterier er knyttet sammen med en række kroniske sygdomme. Der vil blive lagt vægt på, hvad vi selv kan gøre for at have tarme i topform med en overvægt af helbredsstabiliserende tarmmikrober.

Foredraget foregår som livestreaming i Bio Næstved  kik under oktober og tilmeld ligeledes på Bio Næstveds side.

Foredraget er et i en række af foredrag, som streames fra Aarhus Universitet her til efteråret, – og biblioteket præsenterer foredraget i samarbejde med Bio Næstved.

Tid

Dato:
23. oktober
Tidspunkt:
19:00 - 20:00

Alle arrangementer