Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

DR Romanklub på Fensmark Bibliotek

Afholdes 11. december kl. 19:00 - 20:30

Deltag i DR Romanklubbens nye sæson – og vær med til at vælge årets bedste danske roman. Vi mødes første gang tirsdag den 11. december på Fensmark Bibliotek.

I år starter vi en DR Romanklub på Fensmark Bibliotek. Her læser vi de seks romaner fra 2018, som er nomineret til DR Romanprisen 2019. Vi mødes seks tirsdage fra december til maj og snakker om vores læseoplevelser.

Læsere samles på landets biblioteker
DR Romanprisen bliver uddelt hvert år. Bøgerne vælges blandt de mest interessante og helstøbte romaner, der er udgivet i løbet af året. Der skeles ikke til salgstal; de mest velskrevne, originale og debatskabende bøger bliver valgt ud. Det er også vigtigt, at romanerne er forskellige i genre og kan give gode diskussioner om litteratur og romankunst for læserne.

Læseklubber samles på biblioteker landet over for at læse og diskutere de seks bøger og tilsidst vælge tre kandidater, som skal med i finalen. Udover diskussionen om månedens bog blandt læseklubberne på biblioteket, vil der også være omtale af romanerne i DR’s programmer og på Litteratursiden.dk.

De første tre nominerede romaner er:

Kim Fupz Aakeson: Bådens navn

Helle Helle: De

Morten Pape: Guds bedste børn

De sidste tre romaner bliver offentliggjort omkring den 1. december. Biblioteket sørger for at skaffe bøgerne, og eneste forudsætning for at deltage er lyst til at læse og dele læseoplevelsen med andre.

Tid og sted:
Vi mødes følgende tirsdage kl. 19.00-20.30 på Fensmark Bibliotek:
11. december, 8. januar, 5. februar, 5. marts, 9. april, 7. maj.

Der er ti pladser i Romanklubben, og det er gratis at deltage. Tilmelding senest 9. november til:
Ida Eriksen, mail ideri@naestved.dk, tlf.: 55884013 eller Annette Barlebo Andersen, mail anban@naestved.dk, tlf.: 55884120

Tid

Dato:
11. december
Tidspunkt:
19:00 - 20:30

Sted

Fensmark Bibliotek
Kildegårdsvej 56
Fensmark, 4684 Denmark
+ Google Map

Alle arrangementer