Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En moderne klassiker

Afholdes 28. marts kl. 20:00 - 22:30

Næstved Teater præsenterer en moderne klassiker: “Dæmoner” af Lars Norèn, med Mungo Park Kolding.

Opføres torsdag 28. marts kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.

Når lyset tændes, befinder vi os i et hvidt hjem. Lejligheden er rolig og ordentlig. Smuk, klassisk klavermusik spiller og en kvinde træder frem – Katarina. Hun er klædt i silke og hendes ansigt er dækket af en ansigtsmaske. Kvinden knæler på en hvid pude. Foran hende er et postkort, en flaske gin og et halvfyldt glas. Musikken skifter pludseligt til hård basrytme, fodtrin høres og kvinden afslører sit ansigt. Døren til elevatoren åbnes og ud træder hendes ægtemand, Frank, og med sig har han urnen med sin døde mors aske.Dæmoner er noget så sjældent som en moderne klassiker. En forestilling, der står på skuldrene af Edward Albees ”Who’s afraid of Virginia Woolf” og August Strindbergs ”Dødsdansen”. Dæmoner udstiller det arketypiske parforhold og dets konflikter.

Skuespiller og hovedrolleindehaver, Maja Juhlin, fortæller: ”At se Dæmoner er som at gå ind i spejlhuset og se sig selv i en forvrænget udgave. Det ene par i forestillingen lever det perfekte parforhold, men bag den polerede overflade tvinger livets kriser dem ud i en grænseløs adfærd, hvor de slipper dyriske drifter og dæmoner fri. Og så gør det de dét ved hinanden, som vi allesammen nogle gange har lyst til – men ikke gør, fordi vi er opdraget til at overholde sociale konventioner. Altså, hvem har ikke haft lyst til at knalde sin partner i hovedet med en stegepande?” afslutter Maja Juhlin med et smil på læben.

Lars Noréns stykke er absurd tragikomik, der efterlader én forfærdet og storgrinende. Instruktør Simon Boberg og scenograf Edward Lloyd Pierce har sammen med Mungo Park Kolding skabt en æstetisk oplevelse, der bliver siddende i kroppen længe efter lyset er slukket.

Tid

Dato:
28. marts
Tidspunkt:
20:00 - 22:30

Arrangør

Næstved Teater

Sted

Ny Ridehus
Grønnegade 10
Næstved, Næstved 4700
+ Google Map

Alle arrangementer