Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Insekthotel i Fuglely

Afholdes 27. maj kl. 17:00 - 19:00

Til alle jer, der følger opmærksomt med på sidelinjen – holder øje med, hvordan udviklingen skrider frem for Fuglely, er der godt nyt.

Det er nu, du kan hjælpe miljøet, naturen og klimaet. Du indbydes til at være med til at indrette Naturbasen Fuglely i Fuglebjerg.

Mandag d. 27. maj er det overordnede emne Insekthotel. Det er ganske simpelt meningen, at vi hen over sommeren, i fællesskab skal bygge et stort og mangfoldigt insekthotel.

Alle er velkomne på Fuglely-grunden i Fuglebjerg.

Et Insekthotel, der kan være med til at udvide biodiversiteten på området. Vi skal registrere og planlægge, vi måler, beregner, skridter af, og opdager hvilke materialer, vi skal have fat i.
Ekstra-gevinsten er, at vi også får ideer til, hvorledes vi skal gribe det an i egen have!

Alt sammen for at give insekterne et sted, hvor de kan boltre sig og være velkomne – sikre at de ikke bliver ‘sprøjtet’ med pesticider og andet (ny-)modens skab.
Samtidig kan vi støtte op om og gøre en indsats for bedre klima og natur.

Kom til Fuglely og bliv inspireret.

Ps. Jo, der bliver også tid til en grillet pølse, vand eller øl, mens vi snakker og planlægger.

Dato: 27. maj

Tid: kl. 17 – 19

Sted: Falkevej 27, 4250 Fuglebjerg

Tid

Dato:
27. maj
Tidspunkt:
17:00 - 19:00

Alle arrangementer