Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jonah Blacksmith TRIO | Næstved – Vershuset

Afholdes 17. februar kl. 19:00 - 22:00

Jonah Blacksmith drager på en intim trio-tour rundt i landet med et til anledningen nedbarberet setup. Til gengæld bliver der ikke skruet ned for hverken gode sange, hygge og nærvær, eller for skæve anekdoter og ditto smil.
Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af syv-mands-ensemblet, Jonah Blacksmith, tager på denne unikke trio tour Jon Kjeldsen med som 3 mand.

Hvor end scenen er i Vancouver eller i Vanløse fornægter det Thy’ske ophav sig ikke i den varme og vedkommende atmosfære på scenen, der mest af alt peger tilbage til bedsteforældrenes hyggelige dagligstue i Koldby. Her dannede diverse strengeinstrumenter, klaver og harmonika så ofte i barndommen den musikalske ramme for samværet med børn såvel som børnebørn. Sangene fra bandets to albums taget ligeså afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv.

Det selvbetitlede album ‘Jonah Blacksmith’ har opnået massivt airplay – ikke mindst på P4, hvor singlerne Once You Love og Daughter Of Jonah har været i daglig rotation. Disse og mange andre sange vil komme under kærlig behandling, og kan altså til februar opleves ‘triofiseret’ rundt i kongerigets afkroge.

Tid

Dato:
17. februar
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Sted

Vershuset
Grønnegade 10
Næstved, 4700
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Arrangør

Jonah Blacksmith

Alle arrangementer