Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Øllet skummer i hjertet af Næstved

Afholdes 26. april kl. 13:00 - 21:00

Næstved Ølfestival arrangeres for første gang. Oplev øllets verden under åben himmel, når Næstved Cityforening, Humle Ølbar og Danske Ølentusiaster lokalafd. Næstved inviterer til Næstved Ølfestival fredag den 26. April kl. 13.00 – 21.00.

Festivalen finder sted i hjertet af Næstved, nærmere betegnet Axeltorv. Her vil lokale og nationale ølhandlere stå klar, til at give gæsterne en fantastisk oplevelse i øllets verden.

Thomas Madsen, indehaver af Humle Ølbar og medarrangør af festivalen glæder sig: ”Opbakningen til Ølfestivalen har været fantastisk. Bryggerierne har været meget interesseret, og hurtige til at melde sig til”.

Ølfestivalen får besøg af både store og små bryggerier, samt spændende håndbryggede øl, som man kan smage hos Danske Ølentusiaster lokalafd. Næstved. Her kan man også få viden om, hvordan man selv kommer i gang med at brygge.

Foreløbigt har 16 ølhandlere allerede tilmeldt: Danske Ølentusiaster lokalafd. Næstved, Humle Ølbar, To Øl, Næstved Bryghus, Kongebryg, Beer Enthusiast, Krenkerup Bryggeri, Herslev Bryghus, Slotsbryggeriet Gavnø, Holbæk Bryghus, One Pint, Royal Unibrew, Nørrebro Bryghus, Det Lille Bryggeri, Bryghuset Riis, samt Underhuset m. Rød Tuborg.
NOERs To Go stiller deres foodtruck op, og sørger for lækre burgere og tapas.

På scenen vil der i løbet af dagen være underholdning og små ølkonkurrencer, inden det lokale liveband Mayday går på scenen fra kl. 17-20.

Danske Ølentusiaster Lokalafd. Næstved står også for en VIP smagning for 50 gæster inde i Sydbanks arkade. Der smages på 5 forskellige typer øl, hvilket giver et godt indblik i, hvilke øltyper man er til.

Begrænset antal billetter

Der kan maks. deltage 1.300 glade gæster i festivalen. Derfor er det en god idé allerede nu, at sikre sig en billet. Billetterne koster kun 75,- kr. i forsalg og kan købes online på www.næstvedcity.dk, eller hos: Humle Ølbar, Vinhusgade. Kvickly, Kvægtorvet. Superbrugsen, Fensmark. Overskydende billetter sælges på dagen til 100,- kr.

Billetterne ombyttes på selve dagen til et smageglas og 5 poletter, hos de to billetboder på Axeltorv. Her vil det også være muligt at tilkøbe flere poletter. Når man afleverer én polet, udleveres der en smagsprøve på den valgte øl. En smagsprøve er på 10 cl.

 

 

Tid

Dato:
26. april
Tidspunkt:
13:00 - 21:00

Sted

Axel Torv 2
Axeltorv 2
Næstved, Næstved 4700
+ Google Map

Alle arrangementer