Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

Operation Weserübung: Hvad gik galt?

Afholdes 23. november kl. 13:00 - 15:30

Den dag i dag, er der mange, der ikke kan begribe, at vi var så totalt uforberedte den 9. april 1940. Hvad foregik, der nede ved grænsen, var der ikke indberetninger om de tyske fartøjer, flyvemaskiner og troppetransporter? Blev der ikke foretaget noget efterretnings-arbejde, eller blev indberetningerne ikke formidlet videre til København, og kom de ikke de rette militære og politiske beslutningstagere i hænde?

Kl. 5. om morgenen sprængte en tysk militær enhed sig vej in i Kastellet gennem Norges-porten. Såvel de danske officerer som de danske soldater og alle de danske familier i Kastellets tjenesteboliger blev sat under tysk bevogtning, og et stort hagekorsflag blev lagt ud på kirkepladsen som tegn til de tyske fly, der kredsede over byen: Kastellet var indtaget og besat! Endelig diskuterer vi historikeren Adam R. A. Claasens analyse af begivenhederne, der overraskende kommer frem til, at aktionen mod Danmark og Norge nok lykkedes, men efterfølgende tog det hårde nordiske klima, værnsrivalisering og slingrekurs i udviklingen af Luftwaffes langdistance bombefly pusten fra Hitlers krigsmaskine.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten – Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

Praktisk info

Pris: 120 kr.

Tid

Dato:
23. november
Tidspunkt:
13:00 - 15:30

Arrangør

AOF Næstved
Telefon:
+45 20 40 42 10
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Sted

Smedjen
Smedjen, Grønnegade Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10
Næstved, Næstved 4700
+ Google Map
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer