TEMA

Guide: Sådan vælger du den rigtige varmepumpe

Der er gode muligheder for at spare rigtig mange penge som boligejer, hvis du investerer i den rigtige varmepumpe. Men det kan godt være en svær beslutning at skulle tage, så derfor får du her nogle råd til, hvilke ting du skal se efter, når du skal købe en varmepumpe.

Det er ingen hemmelighed, at en varmepumpe kan være en dyr fornøjelse, før den begynder at tjene sig selv ind igen. Derfor er det godt at være opmærksom på nogle grundlæggende funktioner.

Dette skal du være opmærksom på, når du køber en varmepumpe

Vælg altid en varmepumpe fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper, da de er testet i et uafhængigt laboratorie.

Varmepumpens SCOP og temperaturfølsomhed

Det er vigtigt at kigge på varmepumpens SCOP, når du skal sammenligne forskellige pumper. SCOP fortæller dig, hvor energieffektiv en varmepumpe er over et helt år. Jo højere SCOP-værdien er, des bedre er pumpen til at producere varme til dit hjem.

Varmepumpen skal også gerne kunne klare en udendørstemperatur på -15 til -30 grader celsius.

Akkumuleringstank og behovsstyring

Der er indbygget en akkumuleringstank i de fleste varmepumper, hvis varmepumpen opvarmer vand til radiatorer og brugsvand (fås ikke luft til luft-varmepumper). Akkumuleringstanken virker lidt som en slags batteri, og det sikrer, at varmepumpen altid har varmt vand klar, hvis der er kort behov for det. På den måde undgås, at pumpen skal slukke og tænde hele tiden.

Varmepumpen tilpasser sig også efter dit forbrug, hvis der investeres i en varmepumpe med behovsstyring.

Undersøg, hvilken varmepumpe du har behov for

Der findes en række forskellige varmepumper, som du kan vælge imellem, og derfor bør du undersøge, hvilken du har behov for. Typerne er væske til vand-varmepumpe, luft til vand-varmepumpe, luft til luft-varmepumpe, boligventilationsvarmepumpe og brugsvandsvarmepumpe.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken type der gavner din husstand bedst, og hvad du forventer at få ud af investeringen i en varmepumpe i din bolig.

Finansierer investeringen

Selvom en varmepumpe er en god investering på dan lange bane, kan det være en bekostelig affære at investere i en varmepumpe. Pengene til installationen skal findes med det samme og besparelsen kommer først over længere tid. Det kan være en udfordring at få råd til investeringen. Det er derfor en god idé at overveje, om du vil optage et lån med henblik på at investere i den rigtige varmepumpe, som du kan få glæde af i lang tid frem – ikke mindst økonomisk.

Indhent altid mindst 2-3 tilbud på en ny varmepumpe.

Kontakt altid en installatør, som arbejder i dit lokalområde – på den måde sikrer du, at installatøren har det nødvendige lokale fokus. Spørg ham om andre lokale kunder har været tilfredse, og bed ham evt. henvise dig til andre lokale kunder. På den måde kan du nemt køre forbi og se lign opgaver installatøren har udført for andre kunder i dit lokalområde før du vælger installatør.

Du finder nemt et udvalg af 100% lokale installatører, der arbejder med varmepumper ved at søge på “Varmepumpe” i FIND FIRMA. Se listen her.

Kommentarer