Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Danmission inviterer til genåbningsdag

Afholdes 8. november kl. 10:00 - 17:00

Butiksarealet er blevet halveret, men det er udvalget ikke. Kom til genåbningsdag på Jernbanegade 4 kl. 10-17 på fredag, hvor der er 25 % på alle varer.

De frivillige i Danmission Genbrug i Næstved har knoklet mere end sædvanligt den seneste månedstid, hvor de har haft travlt med at tømme deres lokaler på Teatergade og istandsætte genbrugsbutikken på Jernbanegade. Selvom butikkens areal er blevet halveret, så er der stadig et stort udvalg af gode genbrugsvarer. Det fortæller Poul-Erik Thomsen, der er frivillig og formand for butikken:

– Vi har ikke plads til så mange møbler, som før, men det har vi fundet en løsning på. Vi har nemlig en lille skærm i butikken, der viser, hvilke varer vi har stående på vores lager. Er der så noget, man er interesseret i at tage et kig på, så går vi over på lageret og ser på varerne.

FØLG MED PÅ BUTIKKENS FACEBOOKSIDE – KLIK HER

Butikken er blevet istandsat med fokus på belysning og overskuelighed for kunderne. Det første man nu møder, når man går ind i butikken, er en velassorteret tøjafdeling. Butikkens afdeling for Ting & Sager har også fået mere plads og er præsenteret på flotte nye reoler.

Fredag 8. november slår de frivillige i butikken helt officielt dørene op til den nye butik og byder i hele butikkens åbningstid fra kl. 10-17 på kaffe og kage til kunderne. Der vil også være 25 % på alle varer.

Tid

Dato:
8. november
Tidspunkt:
10:00 - 17:00

Sted

Danmission Genbrug
Jernbanegade 4
Næstved, Næstved 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer