Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag med Christian Bitz “KVALITET”

Afholdes 11. november kl. 18:00 - 20:30

I sit nye foredrag sætter Bitz det gode liv i perspektiv – et liv hvor sundhed spiller en central rolle for livskvaliteten. Men hvor meget skal sundhed egentlig fylde?

Vi lever i en tid, hvor sundhed fylder meget. Alt for meget. Og det er næsten umuligt at skille seriøs videnskab fra selvopfundne mirakelkure. Bitz rydder op i sundhedsjunglen og giver dig en guide til at træffe fornuftige valg, der rent faktisk batter på sundhedskontoen – og måske fravælge dem, der ikke gør. Du bliver i stand til at sætte ind lige der, hvor det betyder allermest for din sundhed og livskvalitet.

Sunde vaner kommer ikke af sig selv. Det kræver en indsats at prioritere sundhed, og det kan være svært i en hektisk hverdag, hvor tid – eller mangel på samme – ofte bliver undskyldningen for overspringshandlinger. Bitz giver dig dog ny viden, motivation og masser af stærke input til permanent at hæve dit sundhedsniveau i hverdagen.

Der er kvalitet bag Bitz’ budskaber, som er baseret på videnskabelige undersøgelser og den nyeste viden inden for sundhed. På den måde er du  allerbedst rustet til at træffe beslutninger og stå ved dem – uanset om du vælger skyr, spinning eller et stykke kage i sofaen!

Der findes ikke én sandhed om sundhed. Men én ting er sikkert: Sundhed har en berettiget plads i vores liv. Hvis du til tider føler, at sundhed er  uoverskueligt, så glæd dig til Christians foredrag, som giver dig sundhedsbegejstringen tilbage. Du vil gå fra foredraget med en ny sundhedsopfattelse og lysten til at blive sundere. Foredraget er til dig, som gerne vil have mest mulig ud af din sundhedsindsats. Til dig, der gerne vil have mere kvalitet i dit liv.

Arrangør: Kræftforeningen De Aktive

Dørene åbner kl. 18.00 d. 11. november
Sted: Gl. Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Billetter her.

Tid

Dato:
11. november
Tidspunkt:
18:00 - 20:30

Sted

Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer