Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Musik og ord danner globalt sprog

Afholdes 28. september 2019 kl. 12:00 - 13:00

Lørdag den 28. september kl. 12.00-13.00 er der gratis koncert og spoken word på Næstved Bibliotek med Jesper Horsmark, Sara Rahmeh og Benjamin Barfod.

Hvem man er, hvor man kommer fra og hvilket sprog man taler, har ikke egentlig ikke nogen betydning for at nyde musikken. Den er nemlig et globalt sprog og kan usynliggøre grænserne mellem alle lande. Så, hvad sker der, hvis man kombinerer musikken og ordet? Det kan du høre til en unik koncert på Næstved Bibliotek, hvor trioen Jesper Horsmark (saxofon), Sara Rahmeh (spoken word) og Benjamin Barfod (hang) kombinerer musik med spoken word.

Jesper Horsmark, som er musiker og iværksætter, har malet, spillet guitar, skrevet musik, tegnet, programmeret, spillet trommer og kreeret, siden han kunne gå. Med sin saxofon og med trommer leverer han levende poesi fra Danmark og hele verden.

Fra et land langt væk og en gade lige om hjørnet
Sara Rahmeh er digter, poetry slammer, impro-skuespiller og storyteller. Hun er også et menneske med rødder i både Høje Taastrup og Syrien, med en finurlig, særegen og musikalsk, poetisk stemme plantet solidt i den danske muld… og i hele verden. Hun kommer fra et land langt væk og en gade lige rundt om hjørnet.

Benjamin Barfod spiller hang og en lang række andre klanginstrumenter. Hans store klangpalet finder plads i mange sammenhænge. Han spiller både solo til yoga og meditation og til børneteater.

Om at tilpasse sig andre samfund og kulturer
Et specielt musikinstrument (hang), en multitalent-musiker på saxofon, og en stemme, som har rejst fra Mellemøsten (Syrien) til Vesten – sammen vil de tre skabe en fantastisk harmoni. Arrangementet er en demonstration af menneskets evne til at tilpasse sig andre samfund og kulturer.

Koncerten er gratis. Alle er velkomne.

Tid

Dato:
28. september 2019
Tidspunkt:
12:00 - 13:00

Sted

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer